|
Main
Menu
Writing
Aphorisms
Konfetti
Reflexer
Bemærkninger
Notater
Mannakorn
Soya
Små ord
|
Forord
En
af mine elskelige onkler og hans kone var meget religiøse. Helt til højre
for Indre Mission - hvis det kan tænkes.
I
deres gæstfri hjem stiftede
jeg for første gang bekendtskab med det himmelske lotteri, der kaldes
"Mannakorn". Det bestod af mange hundrede små firkantede
kartonstykker, anbragt i en stor skål. På hvert stykke var trykt
nummeret på et skriftsted fra Bibelen. Hver dag, eller hvis og når
man ellers følte trang dertil, tog man - med lukkede øjne - et
"Mannakorn", slog skriftstedet op i Bibelen og gik ud fra,
at gud på den måde havde været nærværende og talt til en gennem
sit ord. Ligesom oraklet i Delphi forstod min onkel i hvert fald altid
at udlægge bibelordet, så det fik noget ganske specielt at sige ham.
Det slog aldrig fejl.
Jeg
har set dette lotteri i funktion også i andre religiøse familier,
men jeg har aldrig kunnet lade være med at betragte det som overhæng
og misbrug af Vorherre, hvis man virkelig tror på en sådan.
Hvordan
og hvornår Mannakorn-lotteriet er opstået, ved jeg ikke. De gængse
lexika og opslagsværker kender ikke fænomenet. Formodentli-, er det
en engelsk eller amerikansk opfindelse. Navnet stammer fra Det gamle
Testamente, hvor der i 2. Mosebogs 16. kapitel fortælles om, hvordan
Jahve sørgede for Israelitterne, medens de vandrede i ørkenen. Manna
er der navnet på den underfulde føde, hvormed han mættede sit folk.
Det faldt ned fra himlen om morgenen som en slags rim og smeltede i
solen, hvis man ikke skyndte sig at fortære det.
Hvor
udbredt dette himmelske lotteri er idag, har jeg ingen mening om, men
i Bethestas boghandel kan Mannakornene i hvert fald stadig købes i
store ark, som man selv må have ulejligheden med at klippe i småstykker.
Den
velvillige læser bedes opfatte "skriftstederne" i denne
lille bog som en slags mannakorn, men med omvendt fortegn. Jeg
indbilder mig ikke, at de er faldet ned fra himlen (nogle vil måske
endda mene, at de stammer fra et helt andet og varmere sted), og jeg
opfordrer heller ikke til at skære bogen i småstykker (hvad nogle måske
af sig selv vil føle trang tiI), men anbefaler kun, at de indtages i
små portioner og med passende mellemrum. Der er intet mirakuløst ved
dem, og de tåler solens lys uden at forsvinde.
Om
deres næringsværdi må læserne dømme. De er smagsprøver hentet
fra mine tidligere aforismesamlinger og fra en større antireligiøs
bog, jeg håber snart at få udgivet som modgift mod den strøm af
religiøs opbyggelses- og propagandalekture, vort bogmarked i så rigt
mål velsignes med.
Alf
Hjorth-Moritzsen
Mannakorn I:
* Menneskehedens
gudsbegreber er som alt andet: flygtige og foranderlige.
* Af
al tyranni er troens utvivlsomt det værste.
* Dyb
religiøsitet og intellektuel redelighed har svært ved at
forliges.
* Det
er altid fortjenstfuldt at sætte spørgsmålstegn ved
fastslåede meninger.
* Alle,
som dyrker en eller anden gud, dyrker naturligvis den
eneste sande og på
den eneste rigtige måde.
* Fremskridtet
er til alle tider blevet sinket af to hindringer:
autoritet og dogmer.
* Forbud
mod at krænke det hellige er overflødigt: det virkeligt
hellige er ukrænkeligt.
* Det
lader sig udmærket gøre at leve livet uden at opfinde
allierede i himlen.
* Det
er uberettiget at gøre sin egen forestilling om, hvad der
er guds vilje" til
rettesnor for, hvad man forlanger af andre -
sålidt som man kan være forpligtet af
andres metafysiske formodninger.
* De
hellige påstår, at der er stor forskel på tro og
overtro - men hvori består egentlig
forskellen?
* Intolerance
og forfølgelse af anderledes tænkende er også en af
troens frugter.
* Den
troende opfatter kritik og tvivl som negativ og skadelig.
* Vejen
er kort fra kristendommen til kætterbålet og
koncentrationslejren.
* Forargelse
er ofte et barn af forsagelse og misundelse.
* Tvivlen
er forstandens rygrad.
|
Mannakorn II:
* Kritik
er ikke blot "negativ", men nyttig og velgørende
- akkurat som håndvask.
* Den
menneskelige fornuft har sine grænser, ynder teologerne
at fortælle os. Ja,
men den teologiske ufornuft synes uden.
* Det
eneste sikre ved troen er dens manglende viden.
* Kritikken,
ikke troen, flytter bjerge.
* Mangel
på tvivl er en utilgivelig last.
* Folk
tror på gud, fordi de er opflasket med gud.
* Gud
skabte mennesket i sit billede, dvs. mennesket skabte gud
i sit.
* De
fleste mennesker, der kalder sig kristne, aner næppe hvad
kristendom er.
* At
tænke er så besværligt, at mange foretrækker at tro.
* Når
betegnelsen hellig har fået en ubehagelig betydning, er
det nu ikke alene de
ugudeliges fortjeneste.
* Man
bør tvivle om det meste - endog om sin egen tvivl.
* Det
gælder først og fremmest om at bruge fornuften og skærpe
logikken.
* Indsigt,
fornuft og klarhed er mere værd end tro og tungetale.
* Det
er klogt at tro på det, man forstår, så forstår man
det, man tror.
* Med
vor fornuft kan vi fatte det, vi ikke kan forstå.
|
Mannakorn III:
* Man
må mindst være teolog for at kunne begribe, at mennesket
er et syndens
barn med gud som fader!
* Et
gram sund menneskefornuft er nu altid mere værd end et
helt kilo
præsteforstand.
* Nok
muligt, at religion ikke har noget med fornuft at gøre -
men jeg tvivler på,
at en eventuel guddom skulle være en sådan
vrøvlebøtte, som teologerne vil gøre
ham til.
* Troende
mennesker anser sig ofte for bedre end andre, fordi de
tror.
* Vi
foragter mennesker, der forlanger tilbedelse - men gud
skal vi tilbede!
* Er
det ikke blasfemisk at tro, gud belønner dem, der logrer
for ham?
* Paradoxalt
nok finder de troende det nødvendigt at overhænge deres
alvise og
alvidende gud med bønner og påmindelser.
* Den
der ydmyger sig selv vil ophøjes. Læs Peters første
brev.
* De
troende påstod, at der er en højere mening med tilværelsen.
Vi andre lader spørgsmålet stå åbent.
* Det
store ved guden Jesus, hvis han da har existeret, er netop,
at han var et
menneske.
* Det
er slet ikke så sikkert, at du bør være mod andre, som
du ønsker,
de skal være mod dig - de kunne jo have en
anden smag.
* Mange
troende kalder sig for "enfoldige kristne". Om
det første kan der i
hvert fald ikke herske tvivl.
* Det
står skrevet, at vi skal elske vore fjender. Kunne vi
blot elske vore venner.
* Vær
bedre mod din næste end mod dig selv.
* Måske
det er for at spolere deres fjenders rygte, at de kristne
formanes til at
elske dem.
|
Mannakorn IV:
* Det
er meget nemmere at elske gud end næsten.
* Uden
syndsbevidsthed, ingen synd.
* For
den rene er alting snavset.
* Man
kan blive så moralsk, at det blir umoralsk.
* De
kristne "dyder" er ofte sygelige forsøg på at
flygte fra den menneskelige natur.
* De
kristnes fordringer til kønslivet er udmærket egnede til
at skabe perversitet og
pornografi.
* lkke
blot sexuel, men også religiøs påvirkning af mindreårige
burde være strafbart.
* lkke
guden, men troen på guden trøster den troende.
* Det
kan forekomme rimeligt, at "guder" opstår, men
at vi der ikke er guder, også
skulle gøre det, er en helt urimelig tanke,
som hører hjemme i ønskedrømmenes
verden.
* Også
de afdøde guder var udfidelige.
* Evighedstrang
og syndsbevidsthed går hånd i hånd med livsangst og mørkerædhed.
* Det
evige liv er vist i familie med evighedsmaskinen og
cirkelens kvadratur.
* Himmel
og helved existerer kun på jorden.
* Frygten
for døden driver folk til religionen.
* At
kalde Bibelen for "guds ord" er en fornærmelse
mod en eventuel gud.
|
Mannakorn V:
* Det
er ikke nok at tvivle på sin tro, man må også tro på
sin tvivl.
* Menneskene
er af naturen gode - og onde.
* Dogmer
er dårskab.
* Ligesom
man holder mere af idag end af imorgen, bør man elske
livet mere
end det, der eventuelt kommer efter livet.
* Livets
mening er et evigt liv, påstår de kristne. Som om
meningen derved blev
tydeligere.
* Hvad
skal dog de arme mennesker, der har svært ved at slå
tiden ihjel" i dette liv,
stille op med det evige?
* Livets
mening er den sunde og fornuftige nydelse af det.
* Jo
mere man foregøgler sig om livet efter døden, jo mindre
sætter man ind på at
yde sit bedste før døden.
* Man
skal nyde livet, mens man har det - siden er det for sent.
* Det
eneste sikre ved livet er, at vi skal miste det.
* Lev
livet - uden at gøre fortræd!
* Det
er livet, ikke døden, vi bør tage alvorligt.
* Døden
er næppe et onde. Det, der er et onde, er påstanden om,
at den er et onde.
* Er
døden virkelig så gruopvækkende, at den absolut behøver
at syltes ind i
salmesang og præstepræk?
* Det
er næppe særligt vanskeligt at dø. Vanskeligheden består
i at leve.
* Engang
skal vi alle dø -- men først skal vi leve.
* Livet
begynder og slutter med en gåde, som ingen endnu har gættet.
* Jeg
tror på livet før døden.
* Livet
er livets mening.
|
|
Vogt dem for al den overtro, der
kaldes tro.
Georg Brandes
Hvis alle tenker ens, er der ingen
der tenker
Alle religioner er menneskeværk,
derfor forgængelige og diskutable.
Religion er et såre tvivlsomt gode,
hvis det da overhovedetkan betragtes som et gode.
Gudsfrygt og grusomhed går ikke sjældent
hånd i hånd
Historiens blodigste handlinger har
været dikteret av gudstro og næstekærlighed. |