Mannakorn (1981)

MANNAKORN

 

Main Menu   
Writing   
Aphorisms   

Konfetti   
Reflexer   
Bemærkninger   
Notater   
Mannakorn   
Soya   
Små ord   




 

Forord

         

En af mine elskelige onkler og hans kone var meget religiøse. Helt til højre for Indre Mission - hvis det kan tænkes.

I deres gæstfri hjem stiftede jeg for første gang bekendtskab med det himmelske lotteri, der kaldes "Mannakorn". Det bestod af mange hundrede små firkantede kartonstykker, anbragt i en stor skål. På hvert stykke var trykt nummeret på et skriftsted fra Bibelen. Hver dag, eller hvis og når man ellers følte trang dertil, tog man - med lukkede øjne - et "Mannakorn", slog skriftstedet op i Bibelen og gik ud fra, at gud på den måde havde været nærværende og talt til en gennem sit ord. Ligesom oraklet i Delphi forstod min onkel i hvert fald altid at udlægge bibelordet, så det fik noget ganske specielt at sige ham. Det slog aldrig fejl.

Jeg har set dette lotteri i funktion også i andre religiøse familier, men jeg har aldrig kunnet lade være med at betragte det som overhæng og misbrug af Vorherre, hvis man virkelig tror på en sådan.

Hvordan og hvornår Mannakorn-lotteriet er opstået, ved jeg ikke. De gængse lexika og opslagsværker kender ikke fænomenet. Formodentli-, er det en engelsk eller amerikansk opfindelse. Navnet stammer fra Det gamle Testamente, hvor der i 2. Mosebogs 16. kapitel fortælles om, hvordan Jahve sørgede for Israelitterne, medens de vandrede i ørkenen. Manna er der navnet på den underfulde føde, hvormed han mættede sit folk. Det faldt ned fra himlen om morgenen som en slags rim og smeltede i solen, hvis man ikke skyndte sig at fortære det.

Hvor udbredt dette himmelske lotteri er idag, har jeg ingen mening om, men i Bethestas boghandel kan Mannakornene i hvert fald stadig købes i store ark, som man selv må have ulejligheden med at klippe i småstykker.

Den velvillige læser bedes opfatte "skriftstederne" i denne lille bog som en slags mannakorn, men med omvendt fortegn. Jeg indbilder mig ikke, at de er faldet ned fra himlen (nogle vil måske endda mene, at de stammer fra et helt andet og varmere sted), og jeg opfordrer heller ikke til at skære bogen i småstykker (hvad nogle måske af sig selv vil føle trang tiI), men anbefaler kun, at de indtages i små portioner og med passende mellemrum. Der er intet mirakuløst ved dem, og de tåler solens lys uden at forsvinde.

Om deres næringsværdi må læserne dømme. De er smagsprøver hentet fra mine tidligere aforismesamlinger og fra en større antireligiøs bog, jeg håber snart at få udgivet som modgift mod den strøm af religiøs opbyggelses- og propagandalekture, vort bogmarked i så rigt mål velsignes med.

        Alf Hjorth-Moritzsen



Mannakorn I:

Menneskehedens gudsbegreber er som alt andet: flygtige og foranderlige.
Af al tyranni er troens utvivlsomt det værste.
Dyb religiøsitet og intellektuel redelighed har svært ved at forliges.
Det er altid fortjenstfuldt at sætte spørgsmålstegn ved fastslåede meninger.
Alle, som dyrker en eller anden gud, dyrker naturligvis den eneste sande og på
   den eneste rigtige måde.
Fremskridtet er til alle tider blevet sinket af to hindringer: autoritet og dogmer.
Forbud mod at krænke det hellige er overflødigt: det virkeligt hellige er ukrænkeligt.
Det lader sig udmærket gøre at leve livet uden at opfinde allierede i himlen.
Det er uberettiget at gøre sin egen forestilling om, hvad der er guds vilje" til
   rettesnor for, hvad man forlanger af andre - sålidt som man kan være forpligtet af
   andres metafysiske formodninger.
De hellige påstår, at der er stor forskel på tro og overtro - men hvori består egentlig
   forskellen?
Intolerance og forfølgelse af anderledes tænkende er også en af troens frugter.
Den troende opfatter kritik og tvivl som negativ og skadelig.
Vejen er kort fra kristendommen til kætterbålet og koncentrationslejren.
Forargelse er ofte et barn af forsagelse og misundelse.
Tvivlen er forstandens rygrad.
 

Mannakorn II:

Kritik er ikke blot "negativ", men nyttig og velgørende - akkurat som håndvask.
Den menneskelige fornuft har sine grænser, ynder teologerne at fortælle os. Ja,
    men den teologiske ufornuft synes uden.
Det eneste sikre ved troen er dens manglende viden.
Kritikken, ikke troen, flytter bjerge.
Mangel på tvivl er en utilgivelig last.
Folk tror på gud, fordi de er opflasket med gud.
Gud skabte mennesket i sit billede, dvs. mennesket skabte gud i sit.
De fleste mennesker, der kalder sig kristne, aner næppe hvad kristendom er.
At tænke er så besværligt, at mange foretrækker at tro.
Når betegnelsen hellig har fået en ubehagelig betydning, er det nu ikke alene de
    ugudeliges fortjeneste.
Man bør tvivle om det meste - endog om sin egen tvivl.
Det gælder først og fremmest om at bruge fornuften og skærpe logikken.
Indsigt, fornuft og klarhed er mere værd end tro og tungetale.
Det er klogt at tro på det, man forstår, så forstår man det, man tror.
Med vor fornuft kan vi fatte det, vi ikke kan forstå.
 

Mannakorn III:  
Man må mindst være teolog for at kunne begribe, at mennesket er et syndens
   barn med gud som fader!
Et gram sund menneskefornuft er nu altid mere værd end et helt kilo
   præsteforstand.
Nok muligt, at religion ikke har noget med fornuft at gøre - men jeg tvivler på, 
   at en eventuel guddom skulle være en sådan vrøvlebøtte, som teologerne vil gøre
   ham til.
Troende mennesker anser sig ofte for bedre end andre, fordi de tror.
Vi foragter mennesker, der forlanger tilbedelse - men gud skal vi tilbede!
Er det ikke blasfemisk at tro, gud belønner dem, der logrer for ham?
Paradoxalt nok finder de troende det nødvendigt at overhænge deres alvise og
   alvidende gud med bønner og påmindelser.
Den der ydmyger sig selv vil ophøjes. Læs Peters første brev.
De troende påstod, at der er en højere mening med tilværelsen. 
   Vi andre lader spørgsmålet stå åbent.
Det store ved guden Jesus, hvis han da har existeret, er netop, at han var et
   menneske.
Det er slet ikke så sikkert, at du bør være mod andre, som du ønsker, 
   de skal være mod dig - de kunne jo have en anden smag.
Mange troende kalder sig for "enfoldige kristne". Om det første kan der i 
   hvert fald ikke herske tvivl.
Det står skrevet, at vi skal elske vore fjender. Kunne vi blot elske vore venner.
Vær bedre mod din næste end mod dig selv.
Måske det er for at spolere deres fjenders rygte, at de kristne formanes til at
   elske dem.
 

Mannakorn IV:
*
  Det er meget nemmere at elske gud end næsten.
Uden syndsbevidsthed, ingen synd.
For den rene er alting snavset.
Man kan blive så moralsk, at det blir umoralsk.
De kristne "dyder" er ofte sygelige forsøg på at flygte fra den menneskelige natur.
De kristnes fordringer til kønslivet er udmærket egnede til at skabe perversitet og
   pornografi.
lkke blot sexuel, men også religiøs påvirkning af mindreårige burde være strafbart.
lkke guden, men troen på guden trøster den troende.
Det kan forekomme rimeligt, at "guder" opstår, men at vi der ikke er guder, også
   skulle gøre det, er en helt urimelig tanke, som hører hjemme i ønskedrømmenes
   verden.
Også de afdøde guder var udfidelige.
Evighedstrang og syndsbevidsthed går hånd i hånd med livsangst og mørkerædhed.
Det evige liv er vist i familie med evighedsmaskinen og cirkelens kvadratur.
Himmel og helved existerer kun på jorden.
Frygten for døden driver folk til religionen.
At kalde Bibelen for "guds ord" er en fornærmelse mod en eventuel gud.
 

Mannakorn V:
Det er ikke nok at tvivle på sin tro, man må også tro på sin tvivl.
Menneskene er af naturen gode - og onde.
Dogmer er dårskab.
Ligesom man holder mere af idag end af imorgen, bør man elske livet mere
   end det, der eventuelt kommer efter livet.
Livets mening er et evigt liv, påstår de kristne. Som om meningen derved blev
   tydeligere.
Hvad skal dog de arme mennesker, der har svært ved at slå tiden ihjel" i dette liv,
   stille op med det evige?
Livets mening er den sunde og fornuftige nydelse af det.
Jo mere man foregøgler sig om livet efter døden, jo mindre sætter man ind på at
   yde sit bedste før døden.
Man skal nyde livet, mens man har det - siden er det for sent.
Det eneste sikre ved livet er, at vi skal miste det.
Lev livet - uden at gøre fortræd!
Det er livet, ikke døden, vi bør tage alvorligt.
Døden er næppe et onde. Det, der er et onde, er påstanden om,
   at den er et onde.
Er døden virkelig så gruopvækkende, at den absolut behøver at syltes ind i
   salmesang og præstepræk?
Det er næppe særligt vanskeligt at dø. Vanskeligheden består i at leve.
Engang skal vi alle dø -- men først skal vi leve.
Livet begynder og slutter med en gåde, som ingen endnu har gættet.
Jeg tror på livet før døden.
Livet er livets mening.
 

 

Vogt dem for al den overtro, der kaldes tro.

Georg Brandes

 

Hvis alle tenker ens, er der ingen der tenker

 

Alle religioner er menneskeværk, derfor forgængelige og diskutable.

 

Religion er et såre tvivlsomt gode, hvis det da overhovedetkan betragtes som et gode.

 

Gudsfrygt og grusomhed går ikke sjældent hånd i hånd

 

Historiens blodigste handlinger har været dikteret av gudstro og næstekærlighed.