Main Menu 
Writing 
Karen Blixen 

Bibliography 
Rungstedlund 
The bird sanctuary 

   Fuglereservatet
(The bird sanctuary)  

 

 

________________
Alf Hjorth-Moritzsen

I romanen "Gengældelsens Veje", som Karen Blixen skrev under krigen i 1944, forekommer der en forelsket skildring af en gammel herregård, "Tortuga", hvis have og park gæstfrit holdes åbent for besøgende, der kommer langvejs fra og ikke kan se sig mætte på herlighederne. Og i en af de fantastiske fortællinger "Syndfloden over Norderney" siger den gamle frøken: "Jeg var engang en ganske ung Pige. Jeg gik i Skoven og saa paa Fuglene, og jeg tænkte Oh, Gud, hvor er det sørgeligt at Mennesker sætter Fugle i Bur. Jeg tænkte. Hvis jeg dog kunde leve og tjene de smaa Fugle saaledes, at der efter min Tid aldrig mere skulle være Fuglebure eller Fugle i Bur, men de skulde alle have Lov at flyve frit omkring i Skovene, hvor de hører hjemme". Hermed har Karen Blixen utvivlsomt tænkt på sig selv og på Rungstedlund. Vi ved, at hun havde en særlig veneration for vore vingede venner og syslede med tanken om at udlægge haven og parken til reservat for de vilde fugle. Drømmen blev til virkelighed i 1958, hvor hun sammen med sine søskende stiftede Rungstedlundfonden med det formål at frede ejendommens have, skov og mark og udlægge det som fuglereservat.

Karen Blixen holdt en inspirerende radio-tale den 6.juli 1959 (en "Kaminpassiar", som hun kaldte det) og opfordrede lytterne til hver at give 1 kr. til fonden. Der indkom ca. 85.000 kr. Foruden ejendommen skænkede hun selv samtlige indtægter fra sit forfatterskab til fonden. Men alligevel var der umådelig mange vanskeligheder at overvinde, som man skulle tro oversteg hendes af langvarig sygdom stærkt reducerede kræfter. Men hun ville, hvad hun ville. Hun betragtede det som en udfordring og en opgave, der skulle løses. Og hun løste den. Ikke for ingenting lod hendes foretrukne motto "Je responderay", "Jeg vil svare, være ansvarlig". Ejendommen blev fredet og udlagt som reservat, og ved hjælp fra bl.a. Dansk Ornitologisk Forening er der siden plantet flere tusinde træer og buske og ophængt over hundrede fuglekasser for at tiltrække fuglene og muliggøre et voksende fugleliv.

Rungstedlund er som herregården "Tortuga" i "Gengældelsens Veje" åbent for offentligheden og et besøg værd. Sæt bilen (der er parkeringsplads for gæster) og gå en tur i parken og glæd Dem over den ufriserede, ubarberede og ubanaliserede natur på det 30 tønder land store område. De behøver ikke være bange for at blive træt. Det er der såmænd også tænkt på. Med passende mellemrum er der anbragt bekvemme udsigtsbænke, hvor De kan hvile Dem, medens De nyder naturen. Flere af bænkene har navne "Ugle-Bænk", "Nattergale"Bænk", "Fruens Bænk", "Claras Bænk", "Madam Carlsens Bænk", m.m.

Omkring tredive forskellige fuglearter yngler her i reservatet, foruden at det besøges af adskillige træk- og strejffugle. I jagttiden har mange ænder fundet ud af at søge tilflugt i Reservatet, hvor de er i sikkerhed for jægernes kugler. Her er virkelig skabt et hjemsted og et fristed for fuglene, et fuglenes paradis på jorden. Hvis der også findes en fuglenes himmel, må Karen Blixen være selvskreven til en hædersplads.

Fuglene havde ikke blot en stor plads i Karen Blixens hjerte. Også i hendes digtning indtager de en langt større plads, end man har været opmærksom på. Om det betydningsfulde ornitologiske islæt i forfatterskabet har Finn Salomonsen skrevet en fængslende afhandling i værket "Karen Blixen og Fuglene", (1964, ny udg. 1984), hvortil jeg henviser.

Nattergalen er den fugl, der hyppigst optræder hos Karen Blixen. Hun og nattergalen var i pagt med hinanden, har man med rette sagt. Desværre er det nu mange år siden, at den har slået sine triller på Rungstedlund. I Karen Blixens barndom og ungdom var nattergalen den store begivenhed, der invarslede forårets komme og blev ventet med længsel. Den ankom hvert år til Rungstedlund på dagen den 8. maj, hævder hun. Men på grand af påbudt oprydning i krattet og på de fugtige steder i parken, hvor den særlig holdt af at være, og måske også på grund af den øgede trafik og bebyggelse rundt om, forsvandt nattergalen fra Rungstedlund. Til stor sorg for Karen Blixen. Hun foranstaltede i stedet en årlig nattergaletur til Folehaven eller Ermelunden. Også det sidste år, hun levede gennemførte hun den udflugt, der skal have formet sig som en veritabel skovtur. Og expeditionen var ikke vellykket, hvis hun ikke, foruden at høre den, ogsa havde set mindst en nattergal.

Oprettelsen af fuglereservatet på Rungstedlund er måske det mest fortjenstfulde Karen Blixen har udrettet i sit liv. Foruden sin geniale digtning har hun her skænket os et enestånde stykke uspoleret natur. En uvurderlig gave, som vi ikke nok kan skønne på.

Måtte bade fuglene og menneskene også i fremtiden finde et fristed i Karen Blixen dejlige naturpark.

Selv om nattergalen er forsvundet, kan Rungstedlund byde på et forholdsvist stort udvalg af fuglearter, der yngler i reservatet. Lise Scheel fra Dansk ornithologisk Forening har været så elskværdig at overlade mig sin sidste fugletælling (fra 1987), som ser sådan ud:

 

 

Gråand 2   Spurvehøg 0   Musvåge 0   Ringdue 5   Natugle 1   Mursejler 11   Stor flagspætte 1   Allike 6   Husskade 1   Skovskade 1   Musvit 28   Blåmejse 3   Sumpmejse 1   Spætmejse 2   Træløber 1   Gærdesmutte 2   Rødhals 2   Solsort 6   Sangdrossel 2   Munk 2   Havesanger 2   Tornsanger 1   Lovsanger 1   Broget Fluesnapper 5   Jernspurv 2   Hvid Vipstjert 2   Stær 5   Gråspurv 5   Skovspurv 6   Grønirisk 1   Bogfinke 3   Tallene angiver ynglende par. Hulerugende fugle: 66 kasser registreret. Musvit 208 æg 176 unger Broget fluesnapper 30 æg 27 unger Blåmejse 10 æg 0 unger Stær 15 æg 15 unger Der blev ynglet i 55 % af kasserne.

 

-Ansikt til ansikt med det tragiske har gudene
den gode smak
å forholde seg passive og å 
unngå innblanding